UPS griber ind mod bedrageri

Vi samarbejder med dig om at beskytte dine kontooplysninger

Forretning er baseret på oplysninger, og det er yderst vigtigt at sørge for, dine oplysninger er beskyttede. UPS stræber efter at hjælpe dig med at beskytte dine kontooplysninger og sørge for at dine transaktioner er sikre.

Vi stræber efter at indføre proaktive processer, der nedsætter risikoen for bedrageri, og vi arbejder sammen med dig for at hjælpe dig med at styre uden om problemerne.

Beskyttelse af kontonummer

Hos UPS er det meget vigtigt for os at beskytte dine kontooplysninger. Vi bruger avancerede foranstaltninger til at beskytte dit kontonummer mod uautoriseret brug. UPS vil også samarbejde med dig om at hjælpe med at undersøge eventuelle uregelmæssigheder i forsendelsesomkostningerne, som du støder på, og træffe passende foranstaltninger, herunder fjernelse af forkert tildelte gebyrer.

Online beskyttelse

Når du sender online via UPS internetforsendelse eller via UPS WorldShip®-software, giver forbedrede godkendelsesprocedurer os mulighed for at bekræfte din identitet. Der er blevet indført yderligere sikkerhedslag ved bestilling af forsyninger og ved brug af UPS leveringsændring®.

Beskyttelse af betalingskort

UPS.com-webstedet er krypteret med et Secure Sockets Layer (SSL) for at beskytte konto- og betalingskortoplysninger (f.eks. et debet- eller kreditkort). Vi matcher betalingskortoplysninger med betalingskortfaktureringsadressen, og undersøger eventuelle uautoriserede gebyrer, der rapporteres.

Identificering og reduktion af trusler

Vi bruger sofistikeret trend- og dataanalyse til at identificere bedrageri. Vores deltagelse i en aktionsgruppe mod internetrelateret bedrageri sørger for, at vi er godt informeret om de problemer, der påvirker post- og forsendelsesindustrien globalt.

Validering af webstedet

UPS bruger udvidede valideringscertifikater fra VeriSign Inc. til at hjælpe kunder med at beskytte deres personlige oplysninger, når de bruger ups.com. Browsere, der understøtter udvidede valideringscertifikater, viser vores virksomheds navn (United Parcel Service Inc.) i browserens adresselinje. Afhængigt af browsertypen kan adresselinjen være grønt skraveret, eller virksomhedsnavnet kan vises med grønt.

Dette grafiske display sikrer brugeren, at ups.com har gennemgået yderligere validering, og at UPS er ejer af denne hjemmeside.
Dette vil kun være synligt på sikre sider på hjemmesiden (adresselinjer, der begynder med https.)

Enhver browser, der ikke understøtter udvidede valideringscertifikater, fungerer fortsat, men den vil ikke præsentere denne udvidede valideringsindikator.

Eksempler på udvidede valideringscertifikater i almindelige browsere

Hvis browseren understøtter udvidede valideringscertifikater, vil adresselinjen vise firmanavnet, United Parcel Service Inc., og nogle variationer af grøn fremhævning i adresselinjen (Bemærk: i Safari-browseren fremhæves firmanavnet med grønt, når musen holdes over navnet).